Dine fotografer

At levere actionfyldte, knivskarpe og professionelt redigerede billeder af motorsport er ikke noget man gør med to måneders erfaring og en iPhone i lommen. Hvis du vil gøre indtryk på sponsorer, samarbejdspartnere og pressekorpset, så er billederne et af de vigtigste steder at sætte ind.

Vi har kombineret mere end 15 års erfaring med motorsportsfotografering i alt fra Youngtimer Challenge til FIA WEC og European RallyCross. Erfaringerne med at finde det gode motiv, kamerateknikken og den efterfølgende finjustering kommer hvert eneste af vores billeder og kunder til gode.

For os betyder det intet om du kører Super GT, DTC, Legend Car eller 1600 Challenge. Vi leverer vores bedste kvalitet i hver eneste opgave. Det er sådan, vi arbejder – og det kan du roligt forvente når du booker os.

Om os

Du kender os måske fra Boxengasse.dk, hvor vi forsøger at bringe kvalitetsjournalistik ind i dansk motorsport. Vi er til stede ved størstedelen af løbene på de danske baner, og derfor er det oplagt at vi tilbyder vores arbejdskraft som en del af at finansiere driften af Boxengasse. Ved at booke os til at skyde dine billeder bakker du altså også op om vores site.

Niklas Majgaard

Jeg har været fast gæst på de danske baner siden 2015 og har siden da fotograferet og skrevet i alt fra DS3 Cup, som jeg stadig er presseansvarlig i, til DTC, Historisk Motorsport, Rally, RC racing og meget andet. Undervejs er det også blevet til flere internationale optrædender, blandt andet i WEC, og i den japanske Super GT, som jeg besøgte i 2018 for Boxengasse.

Kim Gripping

Jeg har været heldig at få muligheden for at fotografere spændende løbsserier som FIA WEC, British GT og forskellige rallycrossløb – ud over selvfølgelig de mange løb i DTC og STCC, som jeg har dækket siden 2007 i mit daværende firma. På mine “eksotiske” ture har jeg fået inspiration til billeder som få andre har prøvet kræfter med herhjemme. Jeg forsøger altid at finde en ny vinkel eller en ny måde at forny en gammel vinkel på – uden fornyelse går alting nemlig i stå.

Kontakt os

Telefon: 61 67 45 58

Mail: foto@boxengasse.dk